Min historie..
Well.. For dem af jer der ikke kender mig, så
hedder jeg Anna-Belinda jeg er 27år, jeg har en søn på 2 og en sød
mand.
Jeg, som så mange andre har en hang til slik, kager, is, chips.. You name it.. Alt det er er skidt for din krop men smager FANTASTISK!!! I kender det ;) og hvis i siger nej, tja.. Så lyver i :D
Jeg er 170cm høj og af natur burde jeg være slank og veje mellem 60 og 65 kg og have en fedt % på MAX 25.. MEEEEEEEEEEN!!! Sådan er virkeligheden desværre ikke.. :/
MEN MEN MEN MEN MEN... Da jeg for nogle måneder siden(Marts 2012) gik forbi spejlet som jeg plejede brød jeg sammen.Det var ikke mig der var i spejlet, men en der mindede om mig, pludselig stod min evil-twin der og havde en donut om maven, svømmevinger på armene og et par ridebukser med ekstra pludder på siden af lårene. Det var mere end jeg kunne overskue.. Jeg måtte indse at jeg var røget i "jeg-er-blevet-mor-og-er-i-et-forhold-hvor-vi-kan-lide-at-hygge-på-sofaen-fælden" Men nu skulle det være slut.. Så jeg fandt mine ULTRA MEGET støvet løbesko frem, og besluttede at nu skulle det være, så jeg løb en tur.. - .. Efter MAX ca. 500m. var jeg ved at dø.. Men løb dog 1,5KM. mere og gik den sidste km hjem. Da jeg kom hjem var jeg rasende på mig selv, skuffet over at jeg KUN kunne løbe 2 km og så give op.
Dagen efter løb jeg igen, denne gang blev jeg lidt stædig så jeg løb 4 km. Denne gang da jeg kom hjem var jeg glad og lettet, men dog stadig skuffet over mig selv.. Jeg plejede at være det mest stædige du kunne finde på denne jord, jeg havde så meget energi. Så jeg besluttede at jeg skulle løbe efter et mål. Det mål blev et halvmarathon!!!! Ja det skulle jo prøves.
Så i den samme uge løb jeg så for 3 gang, men denne gang 7 km... OG MAND var jeg stolt da jeg kom hjem, for nu vidste jeg at et halvmarathon var inden for rækkevide :D
Ugen efter løb jeg 11 km, og så tilmeldte jeg mig TV2 øst løbet i Vordingborg, hvor der var et halvmarathon. Det var nu kun ca 2 mdr væk. I den kommende tid blev jeg ved med at presse på så den dag jeg løb længst, løb jeg 16 km. Nu vidste jeg at det var en realitet at gennemføre løbet.
Desværre trænede jeg så hårdt, at da det var ugen op til løbet blev jeg ramt af 40 i feber, og resten af de følger der kommer med influinza. Så dagen før løbet hentede jeg alligevel mit start nummer, så jeg havde det hvis jeg mod alle odds skulle være klar.
SØNDAG og dagen for løbet: Jeg stod op, spiste en portion morgenmad, tog to panodiler og tog afsted. Jeg gennemførte løbet, DOG gik jeg halvdelen af vejen og havde en af arrangørene med mig der hjalp mig igennem og jeg kom ind som den anden sidste MEN jeg var stolt, det skal dog lige siges at jeg løb forkert.. Så jeg nåede op på 24 km :/ Men i tiden 2.31 timer. Jeg græd hele vejen i mål fordi jeg var PISSE stolt, men bestemt også fordi det var så grænseoverskridende hårdt, men vildt.
Jeg, som så mange andre har en hang til slik, kager, is, chips.. You name it.. Alt det er er skidt for din krop men smager FANTASTISK!!! I kender det ;) og hvis i siger nej, tja.. Så lyver i :D
Jeg er 170cm høj og af natur burde jeg være slank og veje mellem 60 og 65 kg og have en fedt % på MAX 25.. MEEEEEEEEEEN!!! Sådan er virkeligheden desværre ikke.. :/
MEN MEN MEN MEN MEN... Da jeg for nogle måneder siden(Marts 2012) gik forbi spejlet som jeg plejede brød jeg sammen.Det var ikke mig der var i spejlet, men en der mindede om mig, pludselig stod min evil-twin der og havde en donut om maven, svømmevinger på armene og et par ridebukser med ekstra pludder på siden af lårene. Det var mere end jeg kunne overskue.. Jeg måtte indse at jeg var røget i "jeg-er-blevet-mor-og-er-i-et-forhold-hvor-vi-kan-lide-at-hygge-på-sofaen-fælden" Men nu skulle det være slut.. Så jeg fandt mine ULTRA MEGET støvet løbesko frem, og besluttede at nu skulle det være, så jeg løb en tur.. - .. Efter MAX ca. 500m. var jeg ved at dø.. Men løb dog 1,5KM. mere og gik den sidste km hjem. Da jeg kom hjem var jeg rasende på mig selv, skuffet over at jeg KUN kunne løbe 2 km og så give op.
Dagen efter løb jeg igen, denne gang blev jeg lidt stædig så jeg løb 4 km. Denne gang da jeg kom hjem var jeg glad og lettet, men dog stadig skuffet over mig selv.. Jeg plejede at være det mest stædige du kunne finde på denne jord, jeg havde så meget energi. Så jeg besluttede at jeg skulle løbe efter et mål. Det mål blev et halvmarathon!!!! Ja det skulle jo prøves.
Så i den samme uge løb jeg så for 3 gang, men denne gang 7 km... OG MAND var jeg stolt da jeg kom hjem, for nu vidste jeg at et halvmarathon var inden for rækkevide :D
Ugen efter løb jeg 11 km, og så tilmeldte jeg mig TV2 øst løbet i Vordingborg, hvor der var et halvmarathon. Det var nu kun ca 2 mdr væk. I den kommende tid blev jeg ved med at presse på så den dag jeg løb længst, løb jeg 16 km. Nu vidste jeg at det var en realitet at gennemføre løbet.
Desværre trænede jeg så hårdt, at da det var ugen op til løbet blev jeg ramt af 40 i feber, og resten af de følger der kommer med influinza. Så dagen før løbet hentede jeg alligevel mit start nummer, så jeg havde det hvis jeg mod alle odds skulle være klar.
SØNDAG og dagen for løbet: Jeg stod op, spiste en portion morgenmad, tog to panodiler og tog afsted. Jeg gennemførte løbet, DOG gik jeg halvdelen af vejen og havde en af arrangørene med mig der hjalp mig igennem og jeg kom ind som den anden sidste MEN jeg var stolt, det skal dog lige siges at jeg løb forkert.. Så jeg nåede op på 24 km :/ Men i tiden 2.31 timer. Jeg græd hele vejen i mål fordi jeg var PISSE stolt, men bestemt også fordi det var så grænseoverskridende hårdt, men vildt.
I alt i år har jeg gennemført 3 halvmarathoner, tv2 øst løbet, powerade løbet og gedser løbet, herudover har jeg løbet en del kortere distancer til officielle løb, heriblandt IFORM kvindeløbet og klinteløbet på mønsklint.
Nu sidder jeg og arbejder på mine nytårsfortsæt 2013, og hvilke løb jeg skal deltage i. Håber at se jer derude..
Anna-Belinda
Ingen kommentarer:
Send en kommentar