tirsdag den 25. juni 2013

En sej ung kvindes historie..

For ca en mdr. Siden læste jeg om denne seje unge kvinde på en dukan side. Hun besvarede et indlæg, men jeg lagde straks mærke til hende og hendes evne til at stråle lidt mere end de andre. Hun inspirerede mig på stedet, til at skrive hendes historie herinde. Da jeg endelig fik kontakt med hende, sagde hun ja til at dele sin historie og kamp med os. Hendes rejse har været en kamp og hun er ikke færdig endnu, Hipfitnessmama beundre den seje Maja, for hendes mod, vilje, styrke og den lange seje kamp hun er igang med.. Hun er en kvinde med ben i næsen og gør os dovne hunde til skamme! ;) Maja har girlpower..!
Til søde Maja.. Igen tak fordi jeg måtte dele din kamp med omverdenen, jeg synes er er top sej og en kæmpe inspiration.. ❤ Glæder mig til at se det færdige resultat :) kram fra mig..


Hej
Lad mig starte med at præsentere mig selv først, jeg er en ung pige på 19 år (snart 20 år), jeg har kæmpet hele livet mod min vægt og har altid været overvægtig. Har tabt mig et par gange, men kiloene er kommet hurtig på igen plus lidt ekstra, som vi alle kender til.
Jeg har som lille i 6 klasse været på julemærkehjem, og i 10 klasse på livsstils efterskole (faktisk en eneste af slagsen i hele Danmark).
Men historien er om mine 42 kg som jeg nu har tabt siden august 2012.
August 2012 flyttede jeg for mig selv, i egen lejlighed i Odense. Her fik jeg et arbejde (rengøring), ved hjælp af dette arbejde, tabte jeg 10 kg, fra august til januar 2013, kun ved den motion jeg fik, ikke noget kost omlægning. 
Midt i januar måned var jeg så til sundheds dag på den lokale kommune cafeen, hvor sundhedscenteret fra Vollsmose kom, hvor man kunne få tjekket en masse forskelligt, bl.a. hvad ens vægt og krop fortalte hvor gammel man var, dette tænkte jeg at jeg skulle prøve. DETTE VAR MIN ØJENÅBNER!!
Min krop fortalte jeg var 34 år gammel (ifølge fedtprocent, muskelprocent, vand osv. )
Så besluttede jeg mig for at det vil jeg ikke være, min mormor havde så købt ude og hjemme den uge, hvor der var et hæfte med om Dukan Kuren. Jeg læste lidt om det ( jeg er en stor spiser, elsker mad) og da dukan kuren siger: spis så meget du vil. Ville det ikke kunne gå galt. 
Jeg gik i gang meget hurtig og kontant uden sådan set at lave noget mål eller delmål. 
Den første måned valgte jeg kun at måle mig en gang om ugen og ikke veje mig. Da jeg gik op på sundhedscentret og blev vejet var der røget 10 kg den første måned. 
Nu har jeg så været i gang i 19 uger og har tabt mig 31,9 kg. Og 1 meter og 42 cm på 7 forskellige steder på kroppen (lår, røv, mave, talje, under bryst, bryst og arm).
Nu har jeg kun 8 kg tilbage og venter spændt på jeg er færdig så jeg kan få købt noget nyt tøj. 
I sidste uge mistede jeg fuldstændig modet og motivationen, men fandt den igen en dag jeg var på arbejde. Jeg overhørte tilfældigt en samtale mellem en svigermor og hendes svigerdatter, der handlede om hvor små størrelser de brugte i tøj. Min eneste tanke var ”Det vil jeg også!”
Jeg havde egentlig ikke noget delmål, men da jeg tabte de første 10kg følte jeg at glæden var endnu større og det motiverede mig også mere efter at fortsætte mod mit mål.  Så mit bedste råd er: 
Lav ikke delmål, men gør hvert enkelt af dine vægttab til en stor succes for dig selv. For hvis du sætter delmål, men ikke når at få dem opfyldt, kan man hurtigt miste motivationen. Ved ikke at sætte delmål, men betragte hvert tab som en succes vil det også motivere hele vægttabet igennem.

Maja startede på 130 kilo og er nu på 87,2.. Og hun mangler stadig lidt endnu.. 
Maja da hun vejede 130 kg.

Smukke Maja nu på 87,2 kg.

Jeg håber Maja har inspireret jer lige så meget som hun gjorde mig.. 
Hipfitnessmama 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar