mandag den 27. august 2012

slankekur vs. livsstilsændring

Hvis du googler "slankekur" får du 501.000 hits. Hvis du googler "livsstilsændring" får du 54.300 hits.. Men hvorfor den store forskel? Mit bud er at slankekur er en "dille" det står på i en tids-periode som oftest over et par måneder. Herefter går de fleste tilbage til deres normale hverdag og glemmer at de lige har kæmpet for at tabe X antal kilo. Derudover findes der jo tusindevis af slankekure, den ene mere fantastisk end den anden.
Men en livsstilsændring er noget andet, som ordet antyder er det en ændring af ens livsstil. I mit tilfælde blev det at stoppemed de største og "farligste" fælder, så som sodavand (aj skat en enkelt sodavand gør ikke nogen forskel.. Efter 30 på en mdr gør de..!!) En del mindre chokolade, kager o.s.v. End før..

Jeg begyndte selv med en slankekur og tabte mig 10 kg, dog manglede jeg 10 mere.. Jeg var stolt. Men var desværre nået dertil, hvor det bliver rigtig svært at tabe de sidste kg.. Det er dem der skal knokles for.. Så blev det sommerferie, her fik jeg ikke lige løbet helt så meget som jeg gerne ville, det var lidt lettere at synes det var okay at spise eller drikke hvad jeg gerne ville.. "for jeg har jo ferie mor" "jeg løber da bare det længere i morgen" "skat vi er på ferie, jeg skal jo have chips for at binde bare lidt væske til kroppen" ALLE VIRKELIG DÅRLIGE UNDSKYLDNINGER, VI ALLE KAN KOMME MED FOR AT RETFÆRDIGGØRE VORES LYST TIL SUKKER. Så nu hvor min ferie er ved at være slut har jeg så taget 4 af de tabte 10 på igen :( Så nu skal jeg så starte næsten forfra igen. Men denne gang bliver det ikke som slankekur, men som en livsstilsændring.

Min kampplan:
-Løb 3-4 gange om ugen.
-Fitness hver dag med undtagelse af torsdag hvor jeg har hviledag.
-Sund mad dvs. tonsvis af kylling og grøntsager, spiser jeg rugbrød til frokost har jeg 3-4 skiver skinke på, på en gang for at det skal mætte mere, men også for at få proteiner fra kødet.
-HELST ikke noget sukker, men jeg er jo kun et menneske, jeg kan også falde i.
-3-4 liter vand på en dag altså de dage med meget træning.
Og så selvfølgelig moralsk støtte fra min kæreste, min søn, mine forældre og mine venner.. Og måske lidt fra jer.
Jeg har 2 mottoer jeg lever efter, og vil begynde at leve efter: Anna kan, Anna vil (lever efter) Luk munden og let røven (Christian Bitz)

Mit råd til dig , der snart skal ud på denne lange tur er at vælge livsstilsændringen, da det KAN BLIVE varigt hvis du bare hænger i. :) Herudover er det "mere okay" at falde i en enkelt gang end det er på en slakekur.

Well.. Indtil næste gang.. Anna

Ingen kommentarer:

Send en kommentar