lørdag den 1. september 2012

Mine mad vaner

Jeg er blevet spurgt om jeg ville lave et indlæg om hvad jeg spiser i løbet af en dag, så i har noget at forholde jer til. Eller måske kan få gode ideer selv?

Here it goes!

Morgenmad:
Jeg begynder mine morgener MEGET forskelligt alt efter hvad jeg skal den dag. For det meste spiser jeg en af følgende:

- 2,5 dl skyr (gerne den fra løgismose med frugt da den smager af lidt) Nogle gange med en håndfuld hakket mandler på (som regel først EFTER træning)
- Økologisk fiberhavregrød (ved god tid skærer jeg et æble i fine tern og putter i med lidt kanel)
- Blanding af havregryn og müsli. (hverdage med studie)
- Breakfast burrito - som ordet antyder en morgenmad mexikansk pandekage med stegte æggehvider, kylling og lidt krydderier.

Frokost:
Her er det også meget forskelligt hvad jeg spiser, hvis vi har rester fra aftensmad dagen før, kan det være det eller også spiser jeg følgende:7

- Rester fra dagen før
- 2 stykker rugbrød, 1 med 3-4 skiver skinke og en god sennep i et tyndt lag i bunden og 1 med tyndt lag sennep og avokado på. Så gerne et par skefulde hytteost ved siden af
- En færdig blandet salat med kød (købes i de fleste større supermarkeder)

Til frokost kan jeg også godt lide at koge æg og spise ved siden af, idag har jeg købt noget fiskefars af laks der bliver stegt til fiskefrikadeller og spist på rugbrød.
En anden virkelig lækker ting jeg har spist i denne uge er, jeg var ved fiskemanden for at købe foreller da jeg så de havde varm røget laks, så købte et lille stykke, rørte det op med lidt cremefarise og skyr og hakket purløg og så ud på 2 skiver rugbrød.. MUMS.

Aftensmad:
En af de ting jeg ligger STOR vægt på ved vores aftensmad, er at hvis jeg bruger fedtstof er det de "gode" fedtstoffer som: Olivenolie eller Rapsolie. Herudover prøver jeg at tænke meget over hvad for noget kød vi spiser og hvor mange % af kødets proteiner vi optager. Her er fisk og æg (ja ved godt det ikke er kød ;)  ) de bedste valg, du optager nemlig hele 80% af fiskens proteiner og 90% i æg, hvor du er helt nede på 30-40% i svinekød.

Denne uge har bestået af:
- Boller i karry men med kyllinge kødboller
- Forel udstoppet med persille, hvidløg og citron herefter grillet, så fik vi en bagekartoffel og en majskolbe og jeg spise salat af rødkål, broccoli og blomkål til.
- Æggekage med kylling og ærter
- Rugbrød med makrel og tun
- Hakkebøf lavet i staniol i ovn (på den måde holder du på saften og den bliver dermed ikke tør)

Mellemmåltider:

Det er med mine mellemmåltider, som med alt det andet jeg spiser, det er meget forskelligt hvad de består af, men det kunne være:

- Et æble eller andet frugt
- 2 Gulerødder
- 10-15 mandler
- 2-4 tern MEGET mørk chokolade, altså over 77% kakao
- En skive fiber knækbrød med ost
- En pink grape
- 3 fuldkorns mariekiks (sønnens ;)  )
- En halv lille melon

Så er der desværre også alt det andet som kan være svært at holde fingrene fra ;)
I denne uge har det været:

- 2 stykker hjemmebagt chokolade kage
- 1 portion is (blev købt en dag hvor jeg var ved at flå håret af mig selv da Cornelius ikke ville sove, ikke fordi jeg havde sukkertræng, men 3 timer senere da ENDELIG sov, var jeg bare flad og kunne godt spise is.. Blev dog først dagen efter jeg tog den portion)
- En kyllinge burger fra McD.

Det var så lidt om mine madvaner.. Men som sagt det svinger utrolig meget hvad vi spiser. Men forsøger at variere så meget som muligt og altid prøve noget nyt og lave sjove eksperimenter i køkkenet.
Jeg håber i kan bruge noget af det jeg har skrevet, hvis der er nogle opskrifter i vil have, så spørg endelig :D

God weekend til jer alle <3
Anna

Ingen kommentarer:

Send en kommentar