lørdag den 6. april 2013

Lidt ærlig snak..!

Hej alle, jeg har i en kort periode været trist til mode og haft virkelig svært ved at finde gnisten til noget som helst, min vægt står stille - jeg har haft svært ved at tage mig sammen til at løbe - mit studie har været en by i Rusland (til dem af jer der ikke ved det læser jeg til LÆRER) - og min motivation til at være nogens noget som helst har været eftersøgt i hele landet.

Jeg har haft ondt af mig selv, trøstespist, grædt, været pisse sur og uudholdelig at være i nærheden af. Så jeg fik et gevaldigt men kærligt spark af min mand, mor og en veninde. Det var hårde ord, men nok også det der manglede for at hive mig op af sølet, og stoppe med at se verden som min fjende i stedet for min ven. Nu kæmper jeg mig langsomt men sikkert op igen!!

Så jeg har endnu engang kastet mig over app'en "Mobile fitness" - for jeg ved at den virker 100% for mig, hvis jeg følger den slavisk taber jeg mig et kilo om ugen.

Jeg har strammet mig an og har løbet 2 gange i denne uge, cyklet 3 gange, gået 2 gange, og self haft idræt på seminariet i Vordingborg.

Men nu folkens er jeg på banen igen. Jeg har fundet lidt af min gnist igen.. Men også klar på at finde inspiration frem til jer igen.  :D

Hermed også et spørgsmål til jer: Hvis jeg skriver en e-bog med opskrifter og diy øvelser, er det så noget i ville tage godt imod og betale et mindre beløb for?

-Hipfitnessmama

Ingen kommentarer:

Send en kommentar