torsdag den 3. januar 2013

Introducing.. Fitness eksperten..

Hej venner..
Som en del af ændringerne i år, har jeg fået fat i en yderst kompetent fitnessekspert, hun vil ca en gang om ugen komme med gode råd til forskellige typer af fitness, til oa alle - alle os der har lidt ekstra julesul, til gravide, og så alle jer andre der måske bare mangler et skub eller et godt råd ;) Jeg håber i vil tage rigtig godt imod hende..
Hendes historie ligger oppe i menu linien, men kommer også lige her.. Frem over vil hendes indlæg hedde Fitnesseksperten Vol.1-2-3.. og så navnet på indlæget.

Godt nytår til alle. Jeg vil fremover skrive et indlæg om fitness, træning eller andet relevant på blokken. Lidt om mig: Jeg er fitnessinstruktør og underviser i Bodypump og Bodycombat flere gange om ugen i et fitnesscenter. Jeg træner karate to gange ugentligt og er 2. kyo, hvis det siger nogen noget. Derudover løber jeg og træner på andre hold for ren fornøjelse. I mit "rigtige" arbejde er jeg uddannet jordemoder og underviser til dagligt jordemoderstuderende i klinikken. Jeg er 46. Jeg er mor til 3 fitness børn og mormor. Ligesom Hipfitnessmama har jeg heller ikke altid været slank og "fit". Et rygestop for mange år siden kostede 11 kg, som det tog flere år at komme af med. Jeg blev uddannet aerobicinstruktør tilbage i 1992, dengang man havde g-strengen uden på tøjet. Mest fikst hvis man var åleslank, knap så fikst hvis ikke... Efter at have levet af fitness i nogle år, være super hårdt trænet med store overarme og "sixpack", lagde jeg mit liv om, læste til jordemoder og fik barn nr. 3. Så gik det fysisk ned af bakke. Den utrænede krop og de 11 kg, blev en brat opvågning, da jeg fik øje på mig selv i spejl, med minus talje, kaffepletter på BHèn og en hage der gik ud i et med min brystkasse. Jeg måtte sande, sikkert lige som mange af Jer, at det kan være svært at kombinere små børn, uddannelse og træning. Jeg ville ønske, jeg havde haft nogen eller noget til at motivere mig, vise mig at der er en vej, men at den kan være svær at få øje på. Mine indlæg på bloggen vil derfor primært handle om motivation, hvordan du får træning ind i din hverdag, forskellige typer af træning, graviditet og træning osv. Har du forslag eller ønsker eller blot spørgsmål om fitnesstræning, styrketræning, graviditet og træning eller kampsport er du meget velkommen til at skrive til mig. Glæder mig til at høre fra Jer.

kram Hipfitnessmama og Ms. Fitnessekspert

Ingen kommentarer:

Send en kommentar